BØGER TIL SALG

Huldrefolket. Tora i Island  2008 - kr. 89,00

Klik her for bestillingsformular

Tilbage til salgslisten


Tora er i Island. Her er hun på flugt fra et jordskælv, da en hvidhåret dreng pludselig dukker op for at hjælpe hende. Men Fjeldalf er ikke nogen almindelig dreng; han er en huldre, en af naturens vogtere, usynlig for de fleste.

Fjeldalf presser Tora til at indgå en handel: Huldrefolket vil hjælpe hendes far, der er ved at udgrave en kirkegård fra vikingetiden, hvis Tora til gengæld vil hjælpe dem af med deres plageånd: Genfærdet af den gamle viking Egil Skallegrimson.

Både for Tora og hendes bror, Gorm, bliver det en fantastisk ferie, fyldt med heste, uhyggelige vikingeskrøner og jagten efter genfærdets skjulte skat.

Læs første kapitel af bogen nu.

Se en faktaboks om vikingerne og de andre bøger i Toraserien her

 


Anmeldelse fra Politikens tillæg "Bøger":

Tora tølter

Charlotte Blay har skrevet en magisk hesteopera fra Sagaøen.

Sidste år fik Charlotte Blay Kulturministeriets børnebogspris for 'Skrællingen', der foregår i Vinland og er anden bog i serien om pigen Tora og hendes arkæolog-far. De to rejser verden rundt i sommerferien og finder ting og sager. Nu er de landet i Island, hvor rapfodede heste danser over Tingvallasletten,hvor huldrefolkets stenboliger oplyser natten, hvor birkeskoven har knæhøjde, og hvor Egil Skallegrimson har svært ved at finde fred. Forfatteren har ingen berøringsangst over for det usædvanlige. Det har hendes læsere heller ikke.
I 'HULDREFOLKET' graver farmand efter den førnævnte vikings knogler (og sølvskat), mens Tora hurtigt bliver venner med huldrerne. Især drengen Fjeldalf med det lyse hår. De sender smrs'er til hinanden, hvordan det så end kan gå til!
Med på denne tur er Toras ret irriterende lillebror Gorm. Drengen er en Emil fra Lønneberg på speed, men også han kan se det usynlige folk, og han kan især forholde sig til gnavpotten Egil, der nu i århundreder har kastet dårlige vibrationer over huldreboligen. Gorm og Egil forstår hinanden, og det kan nok være, at folk og fæ - arkæologer og heste - får noget at spekulere over.
Ind i historien væver sig skilsmissen i arkæologfamilien, Toras første kys og en fornemmelse af, at drenge ikke er til at stole på. Der er ikke noget emne, som forbliver uberørt i denne glade og ligefremme udflugt til fortid og nutid og alternativ tid. Det er effektivt håndværk. Sproget er i dur. Problemer er til for at blive knust. Og et godt kvad hjælper igennem tunge tider.

CHARLOTTE BLAY har fortalt adskillige historier fra Sagaøen. Det er svært ikke at blive påvirket af hendes glæde ved livet på lavaen. Naturen og hestene. Hestene især.

STEFFEN LARSEN
steffen.larsen@pol.dk
 

Jeg har drevet hesteflokke over Island og udforsket grotter med badekilder og huldrefolk,
nøjagtig som Tora og Gorm gør i historien.
Her er nogle af de ting, som jeg oplevede på Sagaøen:
Dampen fra en kogende varm kilde. En monsterhest dukker frem af disen.
Denne grotte kaldes Elverkirken.
Jeg tog nogle fotos og på hvert eneste
billede, så man et mystisk lys inde i grotten.
Islændingene siger det er lyset fra huldrefolket
 
En huldreklippe i byen Havnefjord.
Her bor det usynlige huldrefolk,
som kun sjældent lader sig se.

Et stort vikingetræf på Sagaøen.
 
Der kæmpes bravt:
 
De sejrende knæler ved de faldne.
    
Her er de to andre bøger i Tora serien, som jeg også har til salg:
 

 

     

Klik på bøgerne for at se mere

Torabøgerne har hver sin historie og kan læses uafhængigt af hinanden.