HER HAR JEG VÆRET

       Tilbage til verdenskortet
Island.gif (4979 bytes) ISLAND

horse1.gif (2848 bytes)

Klik på hesten for at se flere islandske heste
Hestebillede.jpg (10257 bytes)

Her er en kort video om mine oplevelser i Island, og om dengang de fik mig til at spise et fåreøje.

Videoen er lavet af Jim Højberg fra Vejle Bibliotekerne.

 


 

2008 HULDREFOLKET - Tora i Island

Tora er i Island. Her er hun på flugt fra et jordskælv, da en hvidhåret dreng pludselig dukker op for at hjælpe hende. Men Fjeldalf er ikke nogen almindelig dreng; han er en huldre, en af naturens vogtere, usynlig for de fleste.

Fjeldalf presser Tora til at indgå en handel: Huldrefolket vil hjælpe hendes far, der er ved at udgrave en kirkegård fra vikingetiden, hvis Tora til gengæld vil hjælpe dem af med deres plageånd: Genfærdet af den gamle viking Egil Skallegrimson.

Både for Tora og hendes bror, Gorm, bliver det en fantastisk ferie, fyldt med heste, uhyggelige vikingeskrøner og jagten efter genfærdets skjulte skat.

Se en faktaboks om vikingerne og de andre bøger i Toraserien her


Anmeldelse fra Politikens tillæg "Bøger":

Tora tølter

Charlotte Blay har skrevet en magisk hesteopera fra Sagaøen.

Sidste år fik Charlotte Blay Kulturministeriets børnebogspris for 'Skrællingen', der foregår i Vinland og er anden bog i serien om pigen Tora og hendes arkæolog-far. De to rejser verden rundt i sommerferien og finder ting og sager. Nu er de landet i Island, hvor rapfodede heste danser over Tingvallasletten,hvor huldrefolkets stenboliger oplyser natten, hvor birkeskoven har knæhøjde, og hvor Egil Skallegrimson har svært ved at finde fred. Forfatteren har ingen berøringsangst over for det usædvanlige. Det har hendes læsere heller ikke.
I 'HULDREFOLKET' graver farmand efter den førnævnte vikings knogler (og sølvskat), mens Tora hurtigt bliver venner med huldrerne. Især drengen Fjeldalf med det lyse hår. De sender smrs'er til hinanden, hvordan det så end kan gå til!
Med på denne tur er Toras ret irriterende lillebror Gorm. Drengen er en Emil fra Lønneberg på speed, men også han kan se det usynlige folk, og han kan især forholde sig til gnavpotten Egil, der nu i århundreder har kastet dårlige vibrationer over huldreboligen. Gorm og Egil forstår hinanden, og det kan nok være, at folk og fæ - arkæologer og heste - får noget at spekulere over.
Ind i historien væver sig skilsmissen i arkæologfamilien, Toras første kys og en fornemmelse af, at drenge ikke er til at stole på. Der er ikke noget emne, som forbliver uberørt i denne glade og ligefremme udflugt til fortid og nutid og alternativ tid. Det er effektivt håndværk. Sproget er i dur. Problemer er til for at blive knust. Og et godt kvad hjælper igennem tunge tider.

CHARLOTTE BLAY har fortalt adskillige historier fra Sagaøen. Det er svært ikke at blive påvirket af hendes glæde ved livet på lavaen. Naturen og hestene. Hestene især.

STEFFEN LARSEN
steffen.larsen@pol.dk

Jeg har drevet hesteflokke over Island og udforsket grotter med badekilder og huldrefolk,
nøjagtig som Tora og Gorm gør i historien.
Her er nogle af de ting, som jeg oplevede på Sagaøen:
Dampen fra en kogende varm kilde. En monsterhest dukker frem af disen.
Denne grotte kaldes Elverkirken.
Jeg tog nogle fotos og på hvert eneste
billede, så man et mystisk lys inde i grotten.
Islændingene siger det er lyset fra huldrefolket
 
En huldreklippe i byen Havnefjord.
Her bor det usynlige huldrefolk,
som kun sjældent lader sig se.

Et stort vikingetræf på Sagaøen.
 
Der kæmpes bravt: De sejrende knæler ved de faldne.

Herunder ser du nr. 1, nr. 2 og nr. 3 i Tora-serien om vikinger og spøgelser.
Du kan sagtens læse Tora-bøgerne uafhængigt af hinanden. Det er en helt ny historie hver gang.

Klik på bogen for at se mere

Klik på bogen for at se mere

 

De tre bøger kan købes HER

2000 VILDHESTEN



 


" Vi står måbende og ser den gnistrende sorte hingst storme ud over markerne med retning mod vulkanen. Mod fjeldene og de fjerne, snedækkede bjerge.
- Tror du, din hest kommer tilbage? spørger jeg.
Toti ryster på hovedet."

Mange har uden held prøvet at tæmme vildhesten. Lea og hendes hest Lue rider med Toti op i bjergene for at fange hingsten. I Hestenes dal møder de den gamle, sære Heste-Hemmi, som kan snakke med heste. Kan han virkelig få sat skik på det vilde bæst?

Aldrig før har Lea lært så meget om at vinde en hests tillid.
 

1996 SPØGELSESHESTEN


 

"Og dér i det kortvarige månelys og midnatssolens lave stråler ser jeg for tredje eller fjerde gang SPØGELSESHESTEN. Den står på en sneklædt vulkan og fra det knejsende hoved vifter den vældige hårpragt som guldtråde i de glidende skyer."

Lea er sammen med sin hest Lue med til at drive de mange hundrede heste op i fjeldene, hvor de skal gå frit hele sommeren. På turen forvilder Lea og Lue sig bort i tågen og bliver hjulpet af spøgelseshesten og den unge Illuge fra sagatiden.

Lea forelsker sig i Illuge – men er han i virkeligheden farlig?

1994 ILDHESTEN


 

"Hvordan kan jeg fortælle ham, at hestene sprang over hegnet i nat. At jeg red i flyvende pas ud til hesteflokken. At jeg mødte en huldrepige, der red sammen med mig. At vi badede i en dampende varm elv under vulkanen i solskinnet midt om natten…?"

Lea får sit livs største ønske opfyldt: sin egen hest! Hun kan vælge og vrage mellem 200 vilde ungheste i de islandske fjelde. Hun udpeger sig den stolteste i flokken, og Nonni, der er skøn og ligner en viking, hjælper hende med at indfange og træne den.

Men der er også andre, der har kig på den hest…

Ildhesten kan købes her.

Fra Forfatterweb:
Huldrene og hestene

Charlotte Blays store forkærlighed for heste, især den islandske, viser sig også i denne bog Ildhesten, hvor danske Lea har fået en hest i konfirmationsgave.

Hesten må hun selv vælger blandt 200 ungheste på en gård på Island, hvor nogle af hendes mors venner bor. Hun har svært ved at vælge, men en dag, hvor hun er redet alene ud til hestene i Troldedalen, finder hun "sin" hest: "Han er mørkere rød end de andre røde ungheste. Manken står som et stort flammehav om hovedet på ham. Øjnene er som mystiske glimtende søer. Fløjlsmulen har en forundret krængning, mens næseborene spiler sig ud og vibrerer snusende mod mig. Med et pust strækker han hovedet helt hen til mig, og da jeg rækker hånden frem og klør ham i panden, bliver han mærkeligt nok stående - ganske kort tid."

Ude i fjeldet bliver Lea kastet af hesten og slår sit knæ; heldigvis møder hun en pige på sin egen alder, Elverdug, som kender kunsten at hele med planten hundesyre. Da hun kommer tilbage til gården, kender ingen en pige ved det navn, men den gamle bedstemor foreslår, at det kan være en huldre. Huldrene er et usynligt elverfolk, som lever i Islands klipper og store sten. Hvis man forstyrrer dem, kan det bringe ulykke.

Leas sommerferie går med at indfange den vilde unghest og senere med at ride den til, selvom den jævnaldrende plejedreng Toti mener at have ret til den samme hest. Han er jaloux og prøver at forhindre Lea i at få et godt forhold til hesten, og han gør nar af Leas rideskolemanerer. Arbejdet på gården skal også passes og gårdens unge søn, Nonni, der ligner en viking, kan få Lea til at muge ud selv hos de ildelugtende blåræve.

Rævefarmen skal udvides - uheldigvis ligger der en stor klippe der, hvor den nye bygning skal være, og den dag de bestemmer sig til at sprænge klippen væk, viser Elverdug sig for sidste gang og advarer Lea, men forgæves, ingen hører efter hende - og laden brænder. Er det huldrenes værk eller en tilfældighed?

Da sommerferien er slut, skal Lea flyve hjem til Danmark med sin hest - men vil den passe ind i en velfriseret dansk rideskole?
 

1989 HALLAS ÅND

Hallas.JPG (10940 bytes)
Voksenbog
 

Foran mig sad en gammel kvinde. Hun var alle de islandske myter, elverfolk og spøgelser samlet i én person. Hendes fåreskindspels var så laset, at den knap nok hang sammen mere. Et netværk af rynker tegnede sig i det vejrbidte ansigt. Men blikket under de kraftige bryn var klart som bjergsøerne og afspejlede landskabets endeløse vidder, skønt vi sad midt i tæt tåge.

- Jeg hedder Maria, sagde jeg og bankede mig på brystet.
- Hun sad lidt og tyggede. Så sagde hun overraskende bistert: - Halla.

Under en rejse til Island forsvinder Maria Skov en dag i tågen ved en af de store gletschere. En gammel kvinde tager hende under sine barske vinger og lader hende bo i sine huler under primitive forhold.
 

Maria må gennem hårde strabadser, før hun slipper tilbage til civiliserede forhold, hvor hun af de lokale folk får at vide, at det er en for længst afdød, men historisk autentisk kvinde hun har besøgt.