Da jeg var barn, kunne jeg
ikke fordrage at læse digte. Det var det kedeligste jeg vidste, når vi
fik et dit for i skolen.
Og da jeg selv fik børn, og de kom hjem og
sagde: Øv mor, vi har et dumt digt, vi skal læse i skolen, så forstod jeg
godt, de syntes, det var kedeligt.
Da jeg var barn fandtes der nemlig ikke
rigtigt nogen digte, som handlede om det børn interesserede sig for. De
fleste digte var om noget, der foregik i de voksnes verden, beskrevet
med de voksnes ord.
Så bestemte jeg mig for at skrive nogle
digte, der handlede om børns verden - med ord børn forstod. Jeg skrev
digtsamlingen: ”Mandag igen”.
Når jeg kommer hjem
fra skole
står huset
som en hul klods
og viser tænder
bag hækken
I dag findes der mange digte, som er skrevet
specielt til børn. Og der findes digte skrevet af børn om deres egen
verden.
Alle børn kan lave gode digte, når de gør
sig umage med at beskrive deres tanker og følelser. Et digt er jo en
lille historie. Noget du har oplevet. Eller hørt om. Eller spekuleret
på.
Bare se at komme i gang.
|