MÅNEDENS DIGT

Månedens digt | Tidligere digte | Om mine digte | Lyrikværksted

September 2019

     



Dorte Karrebæks tegning fra bogen

 

 

Heksetøsen tryller.

 

Tøsen hugger drillepinden

kosten suser væk i vinden

over hav og bølgetoppe

ungens grin vil ikke stoppe

skibe blir til vandmeloner

havfolk skyder med kanoner.

Og kaskelottens brilleslange

synger sjofle sømandssange.

Ha ha ha!

Sure sild og hopsasa.

 

I den store mørke skov

laver heksetøsen sjov

gir en spætte rævehale

får et egern til at gale

katten låner uglens vinger

abemus i træerne svinger.

Pindsvins pigge har sorte negle

og spurvens æg har fået snegle.

Hi hi hi!

Øregas og drilleri.
 

© Charlotte Blay 2009
 

Fra digtsamlingen ”Heksetøsen”.