Sørøver søskræk
Havet bruser
hør stormenes tuden
Sørøver Søskræk er ude med skuden
dødningeflaget smælder i masten
de rå pirater er gemt i lasten.
Sørøver søskræk griner: ho ho
han svinger sit træben og hvæsser sin klo
hohej - skatte og guld
vi vil ha hele kisten fuld.
Kanoner brager
og sablerne synger
vilde pirater i tovene gynger
mens papegøjen skræpper fornøjet
og klatter kaptajnen lig' i øjet.
Sørøver søskræk griner: ho ho...
Vilde Wanda
piraternes fange
tro nu ikke at tøsen er bange
hvis hun hører der bli'r svovlet og bandet
så kyler hun Onde Oskar i vandet.
Sørøver Søskræk griner: ho ho...
Guldet glimter
se fuldmånen blegner
rommen den flyder til gutterne segner
Søskræk skråler så rotterne kokser
og benet får grønne skud som vokser.
Sørøver søskræk griner: ho ho
han svinger sit træben og hvæsser sin klo
hohej - skatte og guld
vi vil ha hele kisten fuld.
Digtet har
melodi af Povl Kjøller og
findes på CD’en
Eventyrslottet.
© Charlotte Blay
|