EJNER OG INGER

Ejner og Inger er i ungdomsvår

Inger 3½ og Ejner 4 år

Ejner er en svane så stolt og uforsagt

Inger en rosenknop i fagreste pragt

og de skal være ægtefolk når Ejner bliver stor

det er så sandt, så sandt, så sandt, det siger far og mor.

Hånd i hånd de vandre livets vej

Ejner er så ridderlig og det kan Inger li’

en sød sukkerstang og en lille kagegris

det er jo Ingers kærlighedsbevis

men en dag til Inger kom jo dette rædselsbud

Ejner har fået røde hunde og må ej gå ud.

Se røde hunde det forstår jeg ej

hvad skal han med hundene han har jo da mig

hvorfor kan vi ikke lege med dem begge to

puh – jeg vil blæse på hans hunde kan han tro

nu spøger jeg mor om jeg må få en rigtig lille gris

og far han skal gå ud og gi’ de røde hunde ris.

Bare jeg vidste hvor røde de var

ja bare jeg vidste hvor søde de var

men Ejner han kan vente sig til jeg engang bli’r stor

så må han finde sig en anden Ingermor

nu er der blot en ting som jeg dog rigtig ønsker mig

gid alle Ejners hunde ville løbe deres vej.

Ukendt forfatter