MÅNEDENS DIGT

Månedens digt | Tidligere digte | Om mine digte | Lyrikværksted

Maj 2020

     





 



 

 

Abduls sko

 

Abdul han pudser så skoene skinner

og snavset det forsvinder

så får han en mønt

og han syns det er skønt

for så får de mad derhjemme.

 

Abdul kan ikke få tid til at lege

for han vil gerne eje

en mønt eller to

og så pudser han sko

så de kan få mad derhjemme.

 

Abdul vil gerne i skole og lære

at regne alt det svære

det sker nemlig tit

nogen betaler for lidt

og de skal ha mad derhjemme.

 

Abdul får masser af sko som han pudser

selv har han bare fusser

men folk der har sko

får Abdul til at tro

at nu får de mad derhjemme.

 

© Charlotte Blay 2010