MODEDILLE
Mode er en væmmelig dille
det er smadder svært
at følge med
fordi dillen
hele tiden skifter
alligevel
tør jeg ikke andet
end at prøve på
at følge med
Kommer jeg
i lige netop det tøj
jeg har lyst til
så griner de
og peger fingre
og det er svært at bære
Bukserne jeg plagede om
så længe
skulle være stramme
så jeg går og gisper
efter vejret
Men det værste er
at den sidste nye dille
allerede er på vej
Hjælp
jeg må have mig
et par disko-bukser
nej pose-bukser
nej militær-bukser
nej kasse-bukser
nej joking-bukser
nej sele-bukser
nej gamache-bukser
nej berber-bukser
nej …