MÅNEDENS DIGT

Månedens digt | Tidligere digte | Om mine digte | Lyrikværksted

Juli 2016

     




 

Sommerhalløj

 

Sommerhalløj - himlen den er så høj

nu kan vi pjaske i vandet

trille med bolde i sandet

fiske med fiskestang

krabberne kryber i tang.

 

Feriefest - skovtur og sommergæst

madkurven den skal vi smage

sodavand, pølser og kage

krus og tallerkner af pap

myrerne kravler om kap.

 

Solskinsmusik - sange og myggestik

fuglene fløjter af lykke

frøerne kvækker et stykke

kilderne klukker af fryd

hør det er sommerens lyd.

 


© Charlotte Blay 2006