LARVENS SANG

 

Der sad en larve på et blad
og den var temmelig glad,
for det var lige den slags blad,
som var dens bedste mad.

 

Og larven åd så skindet sprak
men det gjorde ikke et hak.
Den smed sit skind og sagde: Pyt,
jeg får et splinternyt.

 

Da larven havde ædt sig mæt
så var den temmelig træt,
den satte frem sit vækkeur
og tog en sovetur.

 

Mens larven i sin puppe sov
så skete der noget sjov:
Den vågned i sit soveskjul
og var en sommerfugl.