MÅNEDENS DIGT

Månedens digt | Tidligere digte | Om mine digte | Lyrikværksted

Januar 2019

     



 






 

GODDAG, GODDAG

  

Goddag, goddag, siger det nye år

og løfter på sin hat

mens klokkerne de slår

og døren springer op

med nye eventyr

fra fantasiens verden

til børn i alle byer.

 

Goddag, goddag siger den smukke fe

hun har en tryllestav

med den kan alting ske

se kjolen er af fjer

hun svæver som et fnug

og håret er af guldtråd

hun er fantastisk smuk.

 

Goddag, goddag siger heksemor

hun truer med sin stok

og griner fælt - og glor

hun har en hæslig tand

og vorte på sin tud

så nogen børn blir bange

for hun ser rædsom ud.

 

Goddag, goddag siger den sjove klovn

han har så lange sko

og kører i cirkusvogn

se hvor han fjoller rundt

og spiller på klaver

hans røde næse gløder

og klovnemunden ler.

 

Goddag, goddag siger den røde ræv

hans hale er så flot

men hønen sagde æv-bæv

så han er temmelig sur

og snapper efter mig

men pas du hellere på at

han ikke snupper dig.

 

© Charlotte Blay 2009