ØV ØV ØV
Øv øv øv
Når de voksne skælder ud
skal jeg altid stå for skud
det er mig de giver skylden
når der mangler slik på
hylden.
Øv øv øv
Jeg har ingen rigtig ven
jeg tør ikke slå igen
når de vælter mig på stolen
alle mopper mig i skolen.
Øv øv øv
Når de siger jeg er dum
bli’r jeg edderspændt og stum
så jeg taber hele modet
og får mere jord i ho’det.
Øv øv øv
Se de andres smarte tøj
det jeg har er noget møg
jeg er grim som bare fanden
bare jeg dog var en anden.