SLANGER I MØRKET 

Da jeg var mindre
troede jeg
mit værelse
var fyldt med slanger
så snart lyset blev slukket 

De vrimlede
på hylderne
mellem legetøjet
og oven på skabet
og på gulvet
snoede de sig hvislende
om stolebenene
men de fleste
var under sengen

Dynen klemte jeg
stramt omkring mig
for slanger finder
det mindste smuthul
og skulle jeg tisse
var jeg ikke meget for
at stikke hånden ud
til slangerne
for at tænde
lyset
som straks jagede krybene væk
næsten
for under sengen
var der stadig væk halvmørket
og man vidste aldrig
om man fik et hug
i sin bare fod

Mor og far sagde
jeg var fjollet
og de rystede gardinerne
og legetøjet på hylderne
og kravlede rundt
under min seng
og sagde
at der ikke var en eneste
slange
og lyset ikke
kunne være tændt
hele natten

Nu hvor jeg er større
tror jeg det ikke mere
men jeg klemmer dynen
stramt omkring mig
når jeg slukker lyset
for slanger
finder det mindste smuthul