MYG OG
SPYFLUE
Det summer
og Kalle kigger op
Mod himlen
højt over græssets top,
der kommer
en mægtig flyvende myg,
den er
uhyggelig, hæslig og styg.
Han prøver
fortvivlet at gemme sig,
men myggen
er allerede på vej.
Kalle ved,
hvad en myg kan lide,
det er ikke
i bladlus, den helst vil bide.
Dens
stikkebrod er rettet imod
stakkels
Kalle dernede – for den vil ha’ blod.
Et sug fra
den tørstige myg-vampyr,
kan hurtigt
tømme den lille fyr.
Kalle står
og ryster af skræk,
det er
umuligt at slippe væk,
men lige
før myggen når derhen,
kommer en
svale og snupper den.
Kalle er
frelst og begynder at grine
selv om han
faktisk har mavepine.
Kalle går
gennem blomsterskoven,
han passer
på alt, hvad der kommer fra oven.
Det brummer
som et bombefly,
og der
lander en flue fyldt med spy,
den vil ha
noget flueguf,
som den kan
æde i en ruf.
Kalle
snakker om lækre lus,
men det
interesserer den ikke en snus,
den vil ha’
rådne fisk og bananer
og søde
sager i lange baner.
Fluen spø’r,
om Kalle vil med
hen til et
lækkert spisested.
Han kravler
op på den store flue,
som suser
af sted i en vældig bue,
dér hvor
den lander er ikke smukt.
Kalle bli’r
mødt af en ulækker lugt,
de er på et
bjerg af hundelort,
han holder
for næsen og løber bort.