PISKEN KNALDER
Pisken knalder
drengen kalder
stopper op sin hundeslæde
griner højt af lutter glæde
kom og se den sæl jeg skød
nu skal maverne ha’ kød.
Hunde hyler
drengen kyler
lunser af den fede æde
hundeglam og hvin af glæde
lyder fra de sultne dyr
som kom hjem fra eventyr
Gryden damper
folk de tramper
kaffemik og mad på bordet
mange synger og t’ar ordet
der er glæde i hver sjæl
drengen skød sin første sæl.