Skotland eller klik på Tilbage

Mine oplevelser på de spøgelsesplagede skotske slotte

I kan lige tro det var drøn uhyggeligt med alle de spøgelser på de skotske slotte.
Som I kan se, så var det lige så hårene rejste sig på hovedet af mig, da jeg blev vækket af den døde soldats genfærd i det kinesiske rum på Culcreuch castle i Sydskotland

Her stødte jeg på skeletter, gengangere og hemmelige trappegange - alt det er også med i historien om Tora.

Her kommer et uddrag fra "Genfærdet -Tora i Skotland":

 
Da de nåede broen med de to buer, klaprede hestens hovslag og kastede ekko ud over bakkerne. Lyden blev mangedoblet, som om der var flere heste på heden.
  Det var Tora, som først fik øje på den hovedløse rytter. Han dukkede frem nede i dalen langs med floden, der strømmede under broen. Som om han var blevet tilkaldt af deres snak. Hans grå kappe flagrede og hætten baskede på de hovedløse skuldre.
   - Der er munken, skreg hun og sparkede til hesten, så den sprang af sted.
  - Jeg falder af, hylede Roy og klamrede sig til Tora, så hun næsten ikke kunne trække vejret.
  - Hvis du falder, så ta’r  han dig, hvæsede hun.
  Nu nåede den hovedløse ud på vejen og optog forfølgelsen. Kappen blafrede og smældede i vinden. Det så ud som om, han vandt ind på dem. Hans hovslag lød som trommehvirvler, og Tora kunne mærke på hesten, at den var bange for forfølgeren. Dens ben gik som lyn og torden i galoppen, men det var svært for den at holde afstanden med de to børn på ryggen.
  Nu var den hovedløse munk så tæt på dem, at de fornemmede suset fra den flagrende kappe. Den rådne stank viftede dem i næsen, og Tora mærkede, at hun var ved at kaste op af skræk.
  Netop da de var ved at blive omsluttet af munkens kappe og revet af hesten, kom de forbi Firevejsstenen. Den stod høj og slank, der hvor vejene løb sammen. Da de galoperede forbi stenen, forstummede de ekstra hovslag, og den rådne lugt viftede bort i vinden.
  Hesten opfattede straks, at de nu var fri af forfølgeren. Den gik ned i skridtgang, men dens flanker pulsede og den hvæsede forpustet med udspilede næsebor.
  - Er du vild og blodig, mand. Jeg var lige ved at brække mig, indrømmede Tora.
  - Og min bagdel brænder som om jeg har ild i røven, jamrede Roy.
  - Uf, hvad tror du, han havde gjort ved os, hvis han havde indhentet os? spurgte Tora.
  - Jeg tror, han er ude efter et hoved, sagde Roy. – Han ville se køn ud med dit hoved med lys hestehale og kasket.
  - År, hold mund, abefjæs, lo hun. – Dit hoved ville han hverken eje eller have.
  Men under latteren blev en stemme inde i hende ved med at hviske: Far er forsvundet. Jeg må finde min far. Hvor er far?