LYRIKVÆRKSTED


SMAGSPRØVE på et ”Lyrikværksted”:

 

I Lundebjergskolens 7. A blev der i marts 2003 arbejdet med digte i 14 dage.

Jeg kom der tre af dagene og inspirerede de unge digterspirer. De blev alle sammen vilde med at digte og fandt hurtigt deres egen form og udtryk. Alle var ivrigt med i forløbet, på tværs af etnisk baggrund og dansk-kundskaber. Her er det følelser og fantasi, der kommer i brug.

Der blev produceret ca. 450 digte i perioden. Fællesdigte, rimede digte, knækprosa, personlige digte og digte med meget følelsladede tanker og meninger.

Alle elever lærte at læse deres digte højt for en forsamling.

 


Lundebjergskolens 7.A
 

Hej Charlotte

Tak for du kom i vores klasse
og lærte os en hel masse.

Du lærte os at digte og rime
og det er sværere end at lime.

Jeg glæder mig til du kommer
så er det, som om det er sommer.
skrevet af Milan


--------- 

 

STJERNEN

  Hvis jeg var en stjerne,
  ville jeg observere
  dig døgnet rundt,
  mellem milliarder af andre stjerner.

  Hvis jeg var en stjerne,
  ville jeg bemærke
  hver enkelt lille ting du gjorde.

  Hvis jeg var en stjerne,
  ville jeg blinke godnat til dig
  hver nat når du skulle sove.

  Hvis jeg var en stjerne,
  ville jeg glæde mig til den dag
  du blev min stjerne.

  Men jeg er ikke nogen stjerne,
  så jeg kan kun sidde alene
  og tænke på dig.

 Hilsen camille 7a på lundebjegskolen!

 

 

 

 ALTID ALENE

 Henne i skolen
 er jeg altid alene
 Jeg sidder alene
 ved mit bord
 er alene om alting

 Det er som om
 ingen vil have noget
 at gøre med mig

 Hver gang jeg spørger
 om de vil være sammen
 med mig
 lader de som om
 de ikke har hørt mig
 og vender ryggen til

 De behandler mig
 som en ting
 Og lader som om
  jeg ikke findes

 Jeg er træt af det
 Bare fordi jeg ikke
 er som andre

 Julie Bülow Hansen

 

MÅGEN

 

Tænk at være mågen

der så på solen

gennem morgentågen

solen der skinner over by og land

og laver varme i det kolde sand

 

Tænk at være mågen

der fløj gennem lågen

ind i min have

satte sig på min mave

 

Den var hvid som sne

og tænk det skulle ske

den sagde ”Hej”

og spurgte mig:

”Vil du med ud og se

se solen den kan le”?

 

Jeg grinede og sagde nej

for det hele var bare en leg

jeg vendte mig om i sengen

og lod solen bage

og tænkte på, hvad mågen sagde.

 

Hanne Andersen

 

-----



SOMMERFUGLEN

Gid man var en sommerfugl
en af dem med farven gul.

Man kunne flyve rundt
og leve sundt

Flyve hen over græs
uden at få stress

Sidde på blomsterne som er smukke
Som folk vil gå hen og plukke

Flyve over de dejlige søer
og se men`sker kigge i bøger

Men jeg er bare mig
som er et men`ske helt for sig

 

Af:  Julie Bjørkmann



TIDERNE SKIFTER.

Jeg elsker sommer
jeg elsker sommer
fordi solen kommer
og man kan spise blommer

Jeg elsker efterår
jeg elsker efterår
for det er en dejlig tid
og jeg kan blive ved

Jeg elsker vinter
jeg elsker vinter
for der kan man stå på ski
og det kan de fleste li'

Jeg elsker forår
jeg elsker forår
for der er fuglesang på vej
hør fuglene siger hej

Jeg kan li' at tiderne skifter
det er derfor jeg pifter!!!

Jesper Andersen

----

 

DEN SEJE DRENG

 

- Hvem er den seje dreng

er det den dreng der står derovre

for han er ikke sej.

- Nej det er ikke ham.

- Hvem er det så?

- Det er ham fra 9. klasse.

- Han er da ikke sej

for han har ikke nogen venner

han står bare der og ryger.

Vi er seje for vi er venner

og det er sejt.

 

Jeppe

 

 

NÅR JEG DØR

      Men'sker er bange for døden
      jeg er ikke bange for døden
      for døden er bare en ting
      man må lære at leve med 
      det er en del af livet.

      Når jeg dør
      skal mine børn leve videre
      døden kommer til alle
      når jeg dør
      blir' en anden født.
                                 Skrevet af: Jacob
-------

 

GLAD ELLER SUR

 

Når jeg er glad

er det hele bare dejligt.

Jeg har lyst til at være sammen med vennerne

lyst til at hoppe rundt.

Men når jeg er sur

er det hele bare noget lort.

Når jeg bliver sur i fodboldkampe

bliver jeg smidt ud af kampen

på grund af groft spil.

Jeg vil prøve og stoppe med at være sur.

 

Min drøm er

at blive fodboldspiller.

Jeg vil være en

man kender i hele verden

og jeg vil spille

for verdens bedste klubhold.

Et godt familieliv

og mange penge

vil jeg også have.

 

Murat Demirkurt

 



KRIG!
Krig er noget mennesker frygter.
Også jeg frygter krig.
Krig forårsager
at mange børn og voksne
mister deres familie,

HVORFOR ER DER KRIG?
Krig kan opstå på forskellige måder.
Terror er en af årsagerne
Ligesom Bush der har erklæret krig,
mod Osama Bin Laden.
Fordi han har terrorangrebet U.S.A

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ KRIG?
Man kan undgå krig,
ved at være søde ved hinanden.
Regeringerne bør holde sammen.
Måske skulle alle lande,
blive et stort kæmpe land,
hvor alle hjælper alle.

Skrevet af: Midzait Merdzani