Digt fra tidligere måned
  

         Tilbage til digte fra et tidligere år

   Februar 2002













Kæmpelandet
 
Hvis man bor i kæmpelandet
der hvor kæmper bor
må man klatre op på stolen
for at sidde ved et bord.
Små må altid stå på tå
når man vokser kan man nå
men så er der nye små.
 
Kæmper de har kæmpekræfter
derfor tror de tit
det er dem som skal bestemme
selv bestemmer man så lidt.
Små må altid stå på tå
når man vokser kan man nå
men så er der nye små.
 
Går man tur med kæmpefolket
ta'r de kæmpeskridt
de kan gå men man må løbe
indtil skoene bli'r slidt.
Små må altid stå på tå
når man vokser kan man nå
men så er der nye små.
 
Kæmpefolk har torden-stemmer
og man bli'r så træt
af at sige noget til dem
for de hør' det ikke let.
Små må altid stå på tå
når man vokser kan man nå
men så er der nye små.
 
Kæmperne er aldrig bange
derfor er det rart
når man trænger til at trøstes
kommer kæmpen i en fart.
Små må altid stå på tå
når man vokser kan man nå
men så er der nye små.
© Charlotte Blay