Digt fra tidligere måned
  

          Tilbage til digte fra et tidligere år

   Februar 2001



 


  
JEG ER EN SNEMAND
 
Jeg er en snemand – og jeg fryser,
men jeg bliver aldrig forkølet og nyser.
Jeg elsker at stå i den kolde sne
jo mere jeg fryser, jo mer vil jeg le
for jeg er en snemand af sne.
 
Hvis solen skinner bliver jeg bange
for solens stråler de er så lange
og solen kan smelte min krop af sne
så vil jeg græde og ikke mer le
for jeg er en snemand af sne.
 
Det skønt når vinden den vil blæse
så vipper min røde gulerods-næse
og hatten den basker på hovedet af sne
min mund af kartofler begynder at le
for jeg er en snemand af sne.

© Charlotte Blay 2001