Digt fra tidligere måned
  

Tilbage til digte fra dette år

 Oktober 2009

 

 
 

 

Heksetøsen driller.

 

Heksetøsen spreder skræk

katten hvæser og vil væk

hør hun fniser fælt og kilder

lurer bag en dør og driller

tømmer lommerne for lopper

ler så hele huset hopper

hyler heksehyl der hviner

og fylder muselort i kagen med rosiner.

Hi hi hi!

Knogleknas og hekseri.

 

Børn som heksetøsen kender

får øjeblikkeligt rokketænder

de bliver grimmere end fanden

når der vokser horn i panden.

Dem der før var kæledække

går amok og bliver frække

mens de ryger på cerutter

bøvser de om kap og prutter.

Hi hi hi!

Gas og svovlfyrværkeri.

 

Charlotte Blay

 

Fra digtsamlingen ”Heksetøsen”.