Digt fra tidligere måned
  

Tilbage til digte fra dette år

 November 2009

 

 
 

 

Heksetøsen leger

 

Huhej hvor det suser i kosten

når tøsen rider mod måneosten

klædt i edderkoppespind

og snabelsko af rotteskind

spiller bold med undulaten

står på hænder i spinaten.

Når hunden hænger og katten steger

så er det heksetøsen der leger.

Hi hi hi!

Tudsetis og trylleri.

 

Mørket lusker ud af krogen

holder flagermusen vågen

sætter skub i kakerlakken

rusker fede frøer i nakken

blomsten lukker sig og gyser

skelettet skutter sig og fryser.

Man hører de særeste sange runge

når heksemor vugger sin frække unge.

Hi hi hi!

Ævl og ribbenssymfoni.

 

Charlotte Blay

 

Fra digtsamlingen ”Heksetøsen”.