LARVE OG SNEGL

 

I en brændenældeskov

skal men ikke gå på sjov,

Kalle lister sig af sted,

han vil blive ved og ved,

til han støder på en fyr,

der er vild med lusedyr.

 

Se, en larve på et blad,

hvad der fyrens yndlingsmad?

Larven synker og fortæller,

at den elsker brændenælder.

Kalle spø’r om den i grunden

ikke brænder sig i munden.

 

Larven siger, den er glad

for sin brændenældemad,

men i drømme får den vinger,

og den flyver uden slinger,

som en sommerfugledronning

rundt og suger blomsterhonning.

 

Kalle går langs grøftekanter

under store ukrudtsplanter,

han har travlt – n u vil han møde

en, som elsker luseføde.

Sneglen glider ud af skyggen

Med sit sneglehus på ryggen.

 

Sneglen siger: - Vent på mig,

men Kalle han skal skynde sig.

Følgesvenden aser af sted,

Han har svært ved at følge med.

- Hvad er din livret? Vil Kalle høre.

- Paddehatte, helst de møre.

 

Sneglens øjne står på stilke,

den ser en svamp så blød som silke,

og da den har ædt, så den er mæt,

går den ind i huset – for nu er den træt.

Sneglen er ikke den Kalle skal finde.

Mon han finder fyren nogen sinde?