Digt fra tidligere måned
  

Tilbage til digte fra dette år

Februar 2010

   


 

 

ØV ØV ØV

 

Øv øv øv

Når de voksne skælder ud

skal jeg altid stå for skud

det er mig de giver skylden

når der mangler slik på hylden.

 

Øv øv øv

Jeg har ingen rigtig ven

jeg tør ikke slå igen

når de vælter mig på stolen

alle mopper mig i skolen.

 

Øv øv øv

Når de siger jeg er dum

bli’r jeg edderspændt og stum

så jeg taber hele modet

og får mere jord i ho’det.

 

Øv øv øv

Se de andres smarte tøj

det jeg har er noget møg

jeg er grim som bare fanden

bare jeg dog var en anden.

 

© Charlotte Blay 2010