EN MALET KLOVN
En malet klovn med fjollehat
hev halen af den sorte kat
men så kom kattens heksemor
og sagde sære trylleord
så katten fik en anden hale
og pludselig kunne tale.
Prinsessen kyssed Robin
Hood
som sagde, øv og slog en prut
en stiv robotmand faldt omkuld
hans hoved fik et kæmpehul
og trolden gav sig til at grine
så den fik mavepine.
Der kom en krigerisk pirat
en grim og grusom kammerat
med sablen hævet højt til hug
en indianer råbte: ugh!
tro endelig ikke jeg er bange
nu ta’r jeg dig til fange.
En linedanserdame stod
og rysted voldsomt på sin fod
ved synet af en blodig fyr
en savlende og vild vampyr
han løfted køllen med en stønnen
og slog et slag på tønden?