Digt fra tidligere måned
  

Tilbage til digte fra dette år

 August 2008

 





 

 

SOLEN VÆKKER VERDENS BØRN

 

Solen vækker verdens børn

med et glimt i øjet

ud af sengen tag en tørn

se at kom i tøjet.

 

Nogle børn de spiser brød

andre børster tænder

Ali guffer hirsegrød

med de bare hænder.

 

Mang hun elsker sine ris

spiser dem med pinde

Pat er vild med bacon-gris

det er mums for hende.

 

På den store losseplads

hvor der rigtigt lugter

sidder Mark på en madras

og spiser rådne frugter.

 

Pál får fisk før han skal gå

smiler op til solen

kulden gør hans næse blå

før han når til skolen.

 

© Charlotte Blay 2008