I DE GRÆSKE
BJERGE
I de græske bjerge lyder
pigens æsel når det skryder
læsset med meloner
og en sæk citroner
pigen rider højt på læsset
æslet trasker gennem græsset
Mellem græske øer futter
drengen i en fiskekutter
mens han fanger lutter
flotte fisk og sprutter
solen smiler fra sin himmel
glimter i en sildevrimmel.
På det græske marked ligger
sjove plastikdyr med prikker
der er fisk og frugter
gedeost som lugter
og en masse tøj og hatte
nøddeknas og sultne katte.