Digt fra tidligere måned
  

         Tilbage til digte fra et tidligere år

   April 2001





 
 

 
 

DET ER FORÅR.
 
Det er forår - solen skinner
vi får røde æble-kinder.
Solen skinner på violen
blomsten smiler op i solen.
 
Hør engang hvor fuglen synger
se hvor børnene de gynger.
Grenens knopper de er fede
fuglen bygger sig en rede.
 
I de mange dybe søer
er der massevis af frøer.
Børn som fanger haletudser
de kan nemt få våde fusser.
 
Pindsvin vågner op af dvale
katten svinger med sin hale.
Børn de hopper rundt og hinker
solen smiler glad og blinker.

© Charlotte Blay 2001.